Blå Ballon har et formål: Mere dansk kvalitetsindhold på YouTube, hvor SÅ mange børn er hver dag. Kanalen er sjov og lærerig!
HVORFOR?
Hvert andet barn under tre år bruger YouTube hver uge! Selvom der bestemt er gode ting, er der også meget bras. Desuden er meget af indholdet på andre sprog: finsk, arabisk, spansk og engelsk. Nogle af de ”danske” videoer er tydeligvis udenlandske og indtalt af en robot. Derfor har kanalen stort fokus høj sproglig kvalitet.
HVEM?
Kanalen er skabt af et one-woman-band. Jeg hedder Kirstine Stensig, og jeg har 10 års erfaring fra tv-branchen. Mest fra DR, hvor jeg blandt andet har arbejdet i DR’s Børne-og Ungdomsafdeling. Desuden har jeg taget efteruddannelse på Manuskriptskolen for Børnefiktion.
STØT:
Kan du lide formålet, så er der to måder du kan støtte på: Abonner på kanalen og fortæl dit netværk om den.
KOM BAG OM:
Jeg håber at komme i kontakt med forældre, pædagoger, indskolingslærere og alle andre interesserede på Instagram : @blaaballon