KOM MED IND I DET STORE, ONLINE YOGAUNIVERS: yogamedsigne.dk
Som din personlige, online yogalærer guider jeg dig til mere ro og velvære lige der, hvor du er.
Vi praktiserer yogaen ud fra en funktionel og selvkærlig tilgang. Det betyder, at fokus er på at (genlære at) mærke egen krop og egne grænser. I mine timer skal yogaen ikke se ud på en bestemt måde. Hvis det føles godt, er det godt. Din krop kender dig bedst og er utrolig klog.
Det er din krop – din yoga.
Jeg hjælper ved at guide dig ind i stillingerne, så din krop og dit sind skaber den bedste balance for dig, der hvor du er lige nu. Det er en tilgang og indstilling, som du kan tage med dig ud i hverdagen, når du rejser dig fra yogamåtten igen.
Kærligst,
Signe